Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
Undersøgelse i gang 01. jun. 2024 - 30. jun. 2026

Udviklingen i seniorers arbejdsliv de seneste 25 år

Undersøgelsens deltagere:

  • Mona Larsen
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
Resultaterne fra undersøgelsen kan anvendes til at sætte seniorers aktuelle arbejdsliv i perspektiv.
  • Mona Larsen

    Leder af videnscenter, cand.oecon, ph.d.

    33 48 08 75
    ml@vive.dk

Seniorers arbejdsvilkår spiller en central rolle for, hvor længe de kan blive ved med at arbejde. Dette projekt har til formål at give et kvantitativt overblik over, hvordan arbejdslivet ser ud i dag for seniorerne, og hvordan det har udviklet sig de seneste 25 år.

Den demografiske udvikling i den vestlige verden har medført en frygt for stigende udgifter til offentlig forsørgelse og faldende skatteindtægter. Samtidig er beskæftigelsen i Danmark historisk høj, og der er mangel på arbejdskraft. Der er derfor i høj grad behov for, at seniorerne bliver ved med at arbejde så længe, som muligt.

Formål

Det er velkendt, at seniorers arbejdsvilkår spiller en central rolle for, hvor længe de kan blive ved med at arbejde. Dette projekt har til formål at give et kvantitativt overblik over, hvordan arbejdslivet ser ud i dag for seniorerne, og hvordan det har udviklet sig de seneste 25 år. I projektet ser vi først på, hvor mange der arbejder i alt afhængigt af køn og uddannelse. Fokus er dernæst på seniorernes jobforhold (fx arbejdstid, anciennitet, fysiske jobkrav og deltagelse i efteruddannelse), arbejdsvilkår (fx jobtilfredshed, muligheder, gener og vanskeligheder ved at udføre jobbet) og muligheder for tilpasninger på arbejdspladsen.

Resultaterne kan anvendes til at sætte seniorers aktuelle arbejdsliv i perspektiv, da de kan give et billede af, om forskellige elementer af dette arbejdsliv ser ud til at blive forbedret eller forringet.

Metoder

Opgørelserne baseres på Ældredatabasen, hvilket gør det muligt at belyse udviklingen i seniorernes arbejdsliv siden 1997. Ældredatabasen indeholder oplysninger om hver femte årgang fra 52 år og derover. Vi har til dette formål valgt at fokusere på beskæftigede i aldrene 57 og 62 år.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Mona Larsen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet
Videnscentret er vedtaget af et flertal i Folketinget. VIVE står for drift og administration af Videnscenteret, der har en styregruppe bestående af Ældre Sagen, Faglige Seniorer, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Beskæftigelsesministeriet. Styregruppen fastsætter Videnscenterets strategiske retning.
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • VIVE